Sådan vælger du den bedste varmekilde til dit hus

Hvis dit olie- eller gasfyr synger på sidste vers, eller hvis du bare er træt af at betale for meget for at få opvarmet din bolig, er der hjælp at hente i denne artikel, hvor vi gennemgår fordele og ulemper ved forskellige løsninger.

Hvilken løsning, du skal vælge, afhænger ikke kun af din økonomi, men også af dine ønsker til komfort og af, hvor meget tid du vil bruge på opgaven.

Men ikke mindst afhænger de mulige løsninger af din boligs beliggenhed. Både fjernvarme og naturgas tilbydes nemlig kun i byerne og endda slet ikke i alle bysamfund eller bydele.

Men så er der heldigvis andre muligheder.

Fremtidens bedste opvarmningsform?

Udviklingen inden for varmepumper er gået stærkt de senere år og alt tyder på, at anlæg med luft til vand varmepumper bliver langt mere udbredte fremover. Her vil den grønne nærvarme-løsning på abonnement fra Suntherm Varme være speciel interessant for mange, da den er markedets bedste alternativ til oliefyr og kræver en langt mindre investering, end hvis du skulle købe din egen varmepumpe.

Du kan læse mere om nærvarme med Suntherm Varme her eller du kan læse om løsningen i denne brochure)

Nærvarme med luft til vand varmepumpe anlæg fra Suntherm Varme – Morten står klar ved bilen.

Fordele og ulemper ved de 7 mest udbredte opvarmningsformer til din bolig

Herunder gennemgår vi de forskellige opvarmningsformer, så du kan få svar på spørgsmålet ”Hvilken varmekilde skal jeg vælge til min bolig?”.

Opvarmningsformerne er:

Fjernvarme

Fjernvarme leveres af et fjernvarmeselskab som varmt vand, der afkøles i din bolig – enten direkte i dine radiatorer, varmepaneler (gulvvarme) og varmtvandsbeholder – eller via en varmeveksler.

Fjernvarme produceres med mange forskellige energikilder fra affald over kul, olie og naturgas til spildvarme og rene vedvarende energikilder som sol, vind, biogas og biomasse. Enkelte varmeværker anvender også elektricitet, hvis der er overskud af (billig) strøm fra vindkraft, og store eldrevne varmepumper.

I 2019 blev ca. 61 % af fjernvarmen produceret med vedvarende energikilder.  

Fjernvarme er den mest udbredte opvarmningsform i byområder, hvor det i mange tilfælde har været obligatorisk, men som regel også billigst. Derfor har 2 ud af 3 danske boliger nu fjernvarme. Da fjernvarmenettet fortsat udbygges, ventes denne andel at stige til ca. 70 %. Der er dog stadig mange steder, hvor det ikke er muligt at blive tilsluttet til fjernvarme.

Fordele:

Fjernvarmeselskaberne må ikke tjene penge og er i de fleste tilfælde enten ejet af kommunen eller af de tilsluttede forbrugere gennem et andelsselskab. Selskaber med flere varmekilder giver stor grad af forsyningssikkerhed.

Ulemper:

Nogle ældre anlæg udnytter ikke varmen ordentligt, fordi de ikke passer i størrelse og indstilling til det hus, de er installeret i. Derfor tilbyder nogle fjernvarmeværker nu, at man kan leje (lease) en ny og topmoderne fjernvarmeunit med varmeveksler og klimastyring, inkl. service.

Servicebehov:

Fjernvarmeanlæg bør efterses hvert andet år, men det er ikke noget lovkrav.

Anskaffelsespris:

Fjernvarmeunit, inkl. montering: 25.000-30.000 kr. (2019-priser). Prisen forudsætter, at varmerørene allerede er ført ind i boligen og at boligen har et vandbaseret varmesystem.

Årlig udgift:

Fjernvarmen kostede pr. 1. januar 2019 ifølge Energitilsynet i gennemsnit 13.163 kr. for et standardhus med et årligt forbrug på 18,1 MWh, men store udsving i de lokale priser fra ca. 5.500 kr. til 25.500 kr.

Naturgas

Efter den første oliekrise i 1970’erne besluttede Folketinget at udvinde naturgassen fra olie- og gasfelterne i den danske del af Nordsøen. Herefter etablerede kommunerne regionale selskaber, som etablerede et gas net til fordeling af gassen i det meste af landet. Gassen skulle bruges i industrien, på kraft- og fjernvarmeværker og i private husstande til opvarmning af brugsvand ved afbrænding i et gasfyr, som erstatning for den dyrere olie.

Hele gasnettet, herunder to store underjordiske gaslagre, er nu overtaget af staten via Energinet, som dermed står for distributionen. Selve gassen sælges gennem en snes forskellige private eller forbrugerejede selskaber. Opgraderet biogas udgør en stadigt stigende andel af gassen.

Godt 400.000 boliger opvarmes med gasfyr, svarende til en andel på ca. 16 procent. En stadigt stigende andel af gassen i det danske naturgasnet er biogas. Der er dog en del steder, hvor man slet ikke kan blive tilsluttet til gasnettet. Det gælder bl.a. i byområder med fjernvarme, på Djursland og Lolland-Falster og ude i det åbne land.

Fordele:

Stor forsyningssikkerhed, billigere, nemmere og mere miljøvenligt end oliefyr og de fleste andre opvarmningsformer.  

Ulemper:

Meget lille risiko for gas- og kulilteudslip.

Servicebehov:

Serviceeftersyn hvert tredje år, hvis fyret er under 8 år gammelt, og hvert andet år, hvis det er ældre.

Anskaffelsespris:

40.000-50.000 kr. (2019-priser) + udgifter til nedtagning af oliefyr og fjernelse af olietank.

Årlig udgift:

Ca. 13.300 kr. for et typisk parcelhus med et forbrug på 1.900 kubikmeter (2019-priser jf. gasprisguiden.dk).

Fremtid:

Det er ikke lovligt at installere gasfyr i nye boliger, men udskifter man et eksisterende gasfyr, er det lovligt. I nogle kommuner vil det være muligt at få dispensation, hvis der fx ikke er adgang til fjernvarme. Der er på nuværende tidspunkt ingen politiske planer om at udfase naturgas.

Jordvarme

Sådan virker det:

En slange med frostvæske graves eller bores ned i jorden, hvor den opsamler den oplagrede varme og gennem slangen flytter den ind til en varmepumpe i huset. Her afgives varmen ved afkøling af væsken igennem en kompressor.
Fælles for alle varmepumper er, at de afgiver 3-5 gange flere kWh varme, end de forbruger af kWh strøm.

Udbredelse:

I 2018 var der i Danmark installeret ca. 76.000 varmepumper svarende til 2,8% af husstandene. Det vides ikke, hvor mange af disse der er forbundet med jordvarmeanlæg.

Fordele:

Denne form for nærvarme er billig i drift, miljøvenligt og nærmest vedligeholdelsesfrit, når det først er installeret. Især fordelagtig med gulvvarme, hvor der kræves lavere temperatur.

Ulemper:

Jordvarme er besværligt og dyrt at installere. Det kræver et stort friareal i din have, som skal graves delvist op. Alternativt kan der laves en lodret boring, hvilket dog er dyrere. Desuden skal dit hus skal være godt isoleret. for at jordvarme kan varme det op.

Servicebehov:

Årligt serviceeftersyn af en certificeret kølemontør (lovkrav).

Anskaffelsespris:

110.000-140.000 kr. (2019-priser).

Årlig udgift:

Ca. 6.000 kr. for at opvarme et typisk parcelhus på 130 kvm. med et forbrug på 4.525 kWh (2019-priser med rabat for elvarme).

Fremtid:

Varmepumper regnes for fremtidens opvarmningsform, og fra statens side kommer der løbende tiltag, som skal udbrede varmepumper endnu mere i hele Danmark.

Luft til vand varmepumpe

Sådan virker det:

I en udendørs boks trækker en ventilator luften forbi en varmeveksler, som afgiver varmen til en frostvæske. En eldrevet kompressor afkøler væsken og sender varmen ind i huset til at opvarme vandet i husets varmtvandsbeholder og varmesystem. Fælles for alle varmepumper er, at de afgiver 3-5 gange flere kWh varme, end de forbruger af kWh strøm.

Udbredelse:

Der er ifølge Dansk Byggeri cirka 81.000 varmepumper i Danmark i 2019, heraf en del luft-luft varmepumper i fritidsboliger. Det vides ikke, hvor stor en andel, der er luft til vand-varmepumper.

Fordele:

Denne form for nærvarme er billig og miljøvenlig.

Desuden billigere og lettere at installere end jordvarme.

Ved brug af el til elvarme eller varmepumpe, nedsættes elafgiften ved forbrug over 4.000 kWh/år p.t. med 78,13 øre pr. kWh i 2019 og med 84,5 øre pr. kWh i 2020.

Ulemper:

Udedelen støjer og kan skæmme husets udseende.

Systemet er normalt mindre effektivt end jordvarme.

Kræver et velisoleret hus og evt. supplerende varmekilde, herunder el-vandvarmer, for at fungere optimalt.

Gulvvarme eller store radiatorer er en fordel, da fremløbstemperaturen er lavere end ved et oliefyr.

Servicebehov:

Årligt serviceeftersyn (lovkrav).  

Anskaffelsespris:

80.000-120.000 kr. (2019-priser).

Årlig udgift:

Ca. 6.850 kr. for at opvarme et typisk parcelhus på 130 m2 med et forbrug på 5.200 kWh årligt (2019-priser med rabat for elvarme).

Fremtid:

Varmepumper regnes for fremtidens opvarmningsform i områder uden kollektiv varmeforsyning. Dansk Energi forventer, at der frem mod 2035 installeres 178.000 varmepumper i Danmark.

Suntherm Varme – nærvarme

Sådan virker det:

Fuldautomatisk varmesystem, der løbende optimerer driften ud fra husstandens ønsker til komfort og forbrugsmønster.

Systemet er baseret på en af markedets bedste luft til vand varmepumper og et unikt varmebatteri, der gør det muligt at producere varmen under de mest optimale forhold og gemme den i længere tid.

Fælles for alle varmepumper er, at de afgiver 3-5 gange flere kWh varme, end de forbruger af kWh strøm.

Fordele:

Denne form for nærvarme er både nem, billig og miljøvenlig med markedets mest støjsvage og energieffektive luft til vand varmepumpe.

Desuden billigere og lettere at installere end jordvarme og billigere i drift end en traditionel varmepumpe.

Ved brug af el til elvarme eller varmepumpe, nedsættes elafgiften ved forbrug over 4.000 kWh/år med 78,13 øre pr. kWh.  

Suntherm Varme stiller ikke særlige krav om et velisoleret hus, gulvvarme eller supplerende varmekilde for at fungere optimalt, da løsningen er specielt udviklet til erstatning for oliefyr og har en højere gennemløbstemperatur end almindelige varmepumper.

Montør er i gang med at installere varmepumpeanlæg fra Suntherm Varme med luft til vand varmepumpe og unikt varmelager.

Ulemper:

Normalt lidt mindre effektiv end jordvarme.

Servicebehov:

Abonnementspris er inkl. service og vedligeholdelse.  

Anskaffelsespris:

20.000 kr. (2019-priser).

Denne pris modsvarer en luft til vand varmepumpe pris inkl. montering, der normalt ligger omkring kr. 100.000 (og hos Suntherm inkluderer prisen endda også afblænding og afskaffelse af et eventuelt oliefyr)

Årlig udgift:

6.960 kr. i abonnement + 0,85kr. pr. kWh varme for at opvarme et typisk parcelhus på 130 m2.

Fremtid:

Varmepumper regnes for fremtidens opvarmningsform i områder uden kollektiv varmeforsyning. Dansk Energi forventer, at der frem mod 2035 installeres 178.000 varmepumper i Danmark.

Træpillefyr

Sådan virker det:

Et træpillefyr fungerer på samme måde som et olie- eller gasfyr, blot fyrer man med træpiller, der er lavet af sammenpressede træspåner og savsmuld.

Udbredelse:

Ca. 120.000 boliger har træpillefyr.

Fordele:

Billigt, både i drift og installering, og miljøvenligt i en vis udstrækning.

Ulemper:

  • Kræver tid til at påfylde og rense fyret for aske.
  • Et lager af træpiller optager plads og kan svine lidt.
  • Øget risiko for brand og eksplosion på grund af støv.
  • Større partikelforurening end olie- og gasfyr.

Servicebehov:

Loven kræver, at den tilknyttede skorsten tjekkes af en skorstensfejer mindst en gang om året, og selve fyret bør efterses med 1-2 års mellemrum.

Anskaffelsespris:

Fra 35.000 kr. og opefter (2019-priser).

Årlig udgift:

7.890 kr. for et typisk parcelhus på 130 m2 med et forbrug på 3.700 kg træpiller (2019-priser).

Fremtid:

Pillefyr kan være en god erstatning for oliefyr i huse, hvor varmepumper ikke er en mulighed, og bliver derfor sandsynligvis mere udbredt. Dog vil mange af de huse, der ikke med fordel kan benytte en standard varmepumpeløsning, kunne benytte Suntherm Varme, da denne løsning er optimeret til at erstatte oliefyr i alle huse.

Dansk Energi forventer over 100.000 oliefyr udskiftet til træpillefyr i 2035.

Oliefyr

Sådan virker det:

Et oliefyr brænder olie af og bruger varmen derfra til at opvarme brugsvand og vand til husets radiatorer.

Udbredelse:

Ca. 230.000 registrerede oliefyr i 2018. I 2010 var der registeret 346.000.

Fordele:

Oliefyr er kun en løsning, hvis der ikke er andre muligheder. Men det er let at installere, og i et gammelt hus med dårlig isolering, kan et oliefyr holde det varmt, uden at du behøver at energirenovere.

Ulemper:

Oliefyr er en dyr opvarmningsform og belaster klimaet.

Oliepriserne svinger meget og kan stadig blive dyrere.

I 2030 skal alle oliefyr være udfasede og det kan derfor næppe svare sig at købe nyt oliefyr i årene fremover.

Servicebehov:

En gang årligt skal fyrets kedel renses af en fagmand. Hver femte år skal kedlen efterses, og hver 15. år skal du have tjekket hele oliefyret og resten af husets varmesystem, dvs. rør, radiatorer osv.

Anskaffelsespris:

35.000-50.000 kr. (2019-priser).

Årlig udgift inkl. lovpligtig service:

28.850 kr. for et typisk parcelhus på 130 m2 med et forbrug på 2.420 l., hvis fyret er gammelt og 22.550 kr., hvis fyret er nyt (2019-priser).

Fremtid:

Oliefyr må ikke installeres i nyopførte boliger, og heller ikke i ældre boliger i områder med naturgas eller fjernvarme. Fra 2030 skal de være fuldt udfaset.

Det er derfor en rigtig god ide allerede nu at overveje skrotning af dit oliefyr – udskift det eventuelt til Suntherm Varme, der er specielt udvikling som et grønt alternativ til oliefyr.

Elvarme

Sådan virker det:

Boligen opvarmes ved hjælp af strømdrevne radiatorer, der opstilles i boligens rum.

Udbredelse:

Findes overvejende i sommerhuse og andre fritidshuse.

Fordele:

Nemt og billigt at installere, da en el-radiator blot skal tilsluttes en el-kontakt.

Man kan med fordel supplere el-radiatoren med en billigere varmekilde som fx en luft til luft-varmepumpe, der giver op til fem gange mere varme per kilowatt time.

Med solceller er elvarmen et mere gangbart alternativt til andre opvarmningsformer, men installationsomkostningerne stiger naturligvis.

Det er nemt at installere elvarme, da der ikke kræves rørføring til radiatorer. Mange installerer selv el-radiatorer, der kan sættes direkte til en stikkontakt, men hvis der skal sættes mange radiatorer op, skal der laves en selvstændig installation og så må elektrikeren på banen.

Ulemper:

En dyr opvarmningsform, selv om man kan få nedsat elafgiften for den del af elforbruget, der overstiger 4.000 kWh årligt, hvis det er registreret i BBR, at boligen har elvarme/varmepumpe som primær opvarmningsform.

Servicebehov:

Radiatorer skal holdes rene.

Anskaffelsespris:

El-radiatorer kan fås for ca. 1.000 kroner pr. stk. og opefter (2019-priser). Kan medføre behov for at særskilt el-installation.

Årlig udgift:

Et gennemsnitligt el-opvarmet hus på 130 m2 bruger typisk 18.100 kWh varme om året. Med en gennemsnitspris på 2,27 kr. pr. kWh koster det ca. 28.300 kr., inkl. nedsat elafgift. (2019-priser).

Fremtid:

Generelt opfordres boligejere, der bruger strøm som primær opvarmningsform, til at skifte til mere energirigtige alternativer. Men det kan være acceptabelt med bæredygtig strøm fra fx solceller.

Har du spørgsmål? Ring på 97 566 166 - vi er altid klar til at hjælpe!