8. december 2020

El til varme på en ny måde

I sensommeren har Suntherm sammen med vores partnere lagt sidste hånd på rapporteringen i et projekt, ELEC-TO-HEAT, hvor Suntherm sammen med forskere fra DTU i Lyngby og Teknologisk Institut har undersøgt den varmeløsning, nemlig en kombination af varmepumpe, integreret varmelagertank og intelligent styring, som Suntherms kunder har. Projektet har givet forskerne mulighed for at undersøge de løsninger, som Suntherm har arbejdet og arbejder med, og det har givet os en række konkrete anbefalinger, som løbende er blevet og bliver indarbejdet i Suntherms varmeløsninger. Projektet har været finansieret af Energistyrelsens program, EUDP, Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram, der støtter ny teknologi på energiområdet, som kan bidrage til at indfri Danmarks målsætninger inden for energi og klima.  

Projektets aktiviteter er blevet beskrevet i en artikel ”El til varme på en ny måde”, som i december er blevet publiceret i magasinet HVAC. Du kan læse hele artiklen her.

Får du vores nyhedsbrev? Hvis ikke, kan du tilmelde dig nedenfor!