Monday, October 17, 2016

Markedsmodningsfonden støtter Suntherm med 2,4 millioner kroner

18 innovative forretningsidéer og projekter får et økonomisk rygstød på samlet set 40 mio. kr. fra Markedsmodningsfonden så de kommer hurtigere på markedet og skaber ny vækst. Som eneste virksomhed i det midt-og vestjyske, får Suntherm del i millionerne.

Markedsmodningsfonden, der hører under erhvervs- og vækstministeriet, tildelte mandag den 17. oktober 2016, i alt 2,4 millioner støttekroner til Suntherm. Støtten går til et fuld-skala demonstrationsprojekt, der skal erstatte oliefyr i en mindre landsby på ca. 50 husstand med fremtidens SmartHeat varmeanlæg - et anlæg der leverer både grønnere og billigere energi.

Erhvervs og vækstminister Troels Lund Poulsen udtaler til TV/MidtVest:
"Markedsmodningsfonden har vurderet at Suntherm i Skive har et spændende projekt, der handler om bedre vilkår i forhold til forsyningssektoren og også omstilling til en ny grøn teknologi. Og derfor har man så givet et pænt millionbeløb til at være med til at fremme denne her grønne omstilling, og det er jo ikke mindst fordi, det også på sigt kan skabe arbejdspladser både i Skive men også skabe en vækst, som man kan profitere af i Skive, så der kan skabes flere arbejdspladser, hvis man får det her eksporteret."

Får du vores nyhedsbrev? Hvis ikke, kan du tilmelde dig nedefor!